I Interaktiv DRG kan du indtaste oplysninger om en patient – fx alder, indlæggelsesmåde, kontaktens varighed, diagnoser og procedurer. Hvis der er tale om en fødsel, kan du også indtaste moderens højde og vægt.
Når du har indtastet oplysningerne, viser værktøjet, hvilken DRG-gruppe patienten vil blive grupperet til, og hvilken takst der gælder for gruppen.
Interaktiv DRG er derfor velegnet, når du vil finde den præcise DRG-gruppe og takst for en specifik patient.
Brugere
Interaktiv DRG bruges af medarbejdere i sundhedsvæsenet, der arbejder med gruppering af sundhedsydelser på grundlag af DRG.
Adgang
Servicen er tilgængelig på internettet:
Interaktiv DRG – fra 2019 (LPR3)
Interaktiv DRG – 2018–2020 (LPR2)
Interaktiv DRG – til og med 2017
Funktioner
Interaktiv DRG gør det muligt at simulere grupperingen af en patient ud fra de oplysninger, du indtaster.
Du kan bruge værktøjet til at:
- Indtaste patientdata, og se den tilhørende DRG-gruppe
- Slå den tilhørende takst op
- Undersøge, hvordan ændringer i fx diagnose eller behandling påvirker grupperingen