Når en borger, som er sygesikret i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, får behandling i Danmark, skal det udenlandske land betale den del af behandlingen, som i Danmark ville være dækket af det offentlige.
Systemet bruges også den anden vej: til at indberette udgifter til behandling, som danskere har fået i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
Derudover bruges e125-systemet til opgørelser over danske pensionister, der bor i visse EU-lande, hvor Danmark betaler et fast beløb for deres sygesikring.
Brugere
Systemet bruges af medarbejdere i regioner og kommuner, der registrerer regninger for ydelser i primærsektoren, på sygehuse og i kommunerne.
Adgang
Brugertilmelding
Hver region og kommune beslutter selv, hvilken brugerprofil hver enkelt medarbejdere skal have i systemet.
Der skal som minimum være:
- Én bruger, der kan frigive krav
Fx en kommunal administrator for sundhedsydelser eller administrator på et sygehus, som kan godkende og sende kravet videre, så det kan behandles eller udbetales. Det er altså en form for kontrol og endelig godkendelse.
- Én bruger, der kan indtaste krav
Fx en kommunal indtaster eller en indtaster på et sygehus, som kan oprette eller registrere oplysninger i systemet om en ydelse, der skal betales eller afregnes – fx et behandlingsforløb eller en service, borgeren har modtaget.
Kravene kan være fra praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger eller andre behandlere, sygehussektoren eller kommunale ydelser efter enten sundheds- eller sociallovgivningen.
Brugertilmelding foregår lokalt. I kommuner og regioner håndteres det af SEB-administratoren i samarbejde med den nærmeste leder eller kontaktperson.
Dog gælder det for regionale brugere på sygehuse, at du først skal skrive til din SEB-administrator for at få tildelt de rigtige roller. Dernæst skal du registreres af International Sygesikring i Styrelsen for Patientsikkerhed, før du kan få adgang til systemet.
Blanket til tilmelding af regionale brugere
Registrering af kontaktperson
Hver region og kommune skal udpege en kontaktperson, som:
- håndterer henvendelser fra udlandet
- holder en oversigt over lokale brugere
- formidler beskeder fra styrelsen, fx systemmeddelelser
Kontaktpersonen registreres via disse blanketter:
Blanket til registrering af regional kontaktperson
Blanket til registrering af kommunal kontaktperson
Login
E125-systemet kan tilgås med browsere som IE11, Edge samt nyeste versioner af Firefox og Chrome.
Ved brug af MOCES Signaturfil skal man være opmærksom på, at Chrome ikke understøtter det.