Medinfo - Klassifikationer

Ingen kendte driftsproblemer

Medinfo.dk er et online værktøj, der giver dig hurtig adgang til de officielle, gældende klassifikationer, som bruges i sundhedsvæsenet.

Brugere

Medinfo er for dig, der arbejder med registrering og dokumentation i sundhedsvæsenet – fx:

  • administrative medarbejdere
  • sundhedspersoner
  • fagpersoner med brug for valide og opdaterede SKS- eller SHAK-koder

Alle klassifikationer er offentlige og må frit bruges i it-løsninger, så længe de ikke sælges som et selvstændigt produkt og altid er opdaterede i forhold til seneste versioner fra Sundhedsdatastyrelsen.

Adgang

Du kan tilgå Medinfo direkte fra Internettet.

Gå til Medinfo

Browserkrav: Nyere versioner af Chrome, Firefox, Safari eller Edge.

Funktioner

Medinfo indeholder flere værktøjer, som hver især hjælper dig med at finde, hente eller kontrollere koder.

SKS-browseren

SKS-browseren er et værktøj, der gør det nemt at gå på opdagelse i hele SKS-strukturen. Her kan du se den fulde, hierarkiske opbygning og bladre rundt i alle grene af træet. Du kan både søge på ord i kodeteksten og finde en kode direkte, hvis du allerede kender nummeret.

SKS-dumperen

SKS-dumperen er målrettet dig, der har brug for et større udtræk. Med dette værktøj kan du hente hele klassifikationer på én gang og vælge filformater, der egner sig godt til databaser. Hvis du i stedet har brug for et mere afgrænset udtræk, kan du starte i SKS-browseren og specificere det derfra.

SKS-validatoren

SKS-validatoren hjælper dig med at kvalitetssikre dine egne kodelister. Den sammenligner dine koder med de nyeste officielle lister og sikrer, at dine registreringer altid er opdaterede og korrekte.

Seneste driftsbeskeder

Faglig kontakt