Brugere
SOR GUI bruges af regionernes og kommunernes SOR-ansvarlige, som arbejder med oprettelse og ændring af SOR-data, og af SOR-teamet i Sundhedsdatastyrelsen, der har det overordnede ansvar for registeret.
For at kunne redigere i SOR-data skal brugeren være oprettet i Sundhedsvæsenets Elektroniske Brugerstyring (SEB), have MitID Erhverv og være tildelt de rigtige SOR-roller. Der findes også gæsteadgang, som giver mulighed for at se data, men ikke redigere.
Adgang
For at få adgang kræves:
- adgang til Sundhedsdatanettet
- en aftale for SOR GUI (IP: 195.80.246.105)
- en aftale for SORDEMO, hvis man skal bruge testmiljøet (IP: 195.80.246.120)
Gå til SOR GUI (produktion)
Gå til SOR GUI (demo/test)
Kontakt SOR-teamet på sorpost@sundhedsdata.dk, hvis du er ny bruger eller i tvivl om rettigheder.
Funktioner
SOR GUI omfatter data om bl.a. hospitaler, praksisområder, private klinikker, kommunale organisationer, tandlæger, apoteker og andre sundhedsenheder i Danmark, Grønland og Færøerne.
SOR GUI bruges til at:
- søge og administrere SOR-data
- se organisatoriske enheder i et hierarkisk træ
- håndtere geografiske lokaliteter
- udføre masseopdateringer
- tilgå indbyggede brugervejledninger.