Appen samler kvalitetssikret, sundhedsfaglig viden om graviditet, fødsel og den første tid med barnet og giver den gravide et samlet overblik over forløbet, information om graviditeten uge for uge, aftaler i sundhedsvæsenet samt egne besøg og målinger.
Brugere
Appen kan bruges af alle borgere, uanset køn og tilknytning til sundhedsvæsenet. Den henvender sig primært til gravide og deres partnere, men kan også være nyttig for sundhedsprofessionelle, som ønsker at henvise til troværdig information.
Adgang
Appen Min Graviditet kan downloades til smartphones og tablets fra App Store og Google Play. Appen kan både bruges med og uden login med MitID. Journaldata kan kun tilgås ved login med MitID, og hvis der er blevet oprettet et forløb i sundhedsvæsenet.
Understøttede versioner
For at bruge Min Graviditet-appen skal din telefon have et styresystem, som bliver understøttet af Google eller Apple.
Appen understøtter følgende versioner:
- Android
Version 12, 13, 14, 15 eller 16 - iPhone (iOS)
Version 18 eller 26
Ældre versioner understøttes ikke.
Funktioner
Appen giver mulighed for at:
- Beregne og gemme terminsdato
- Se et eksempel på besøg i sundhedsvæsenet baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra tidlig graviditet og frem til otte uger efter fødslen
- Se egne tidligere besøg i sundhedsvæsenet
- Få overblik over egne målinger og data registreret ved besøg i sundhedsvæsenet
- Registrere barnets fødselsdato
Når terminsdatoen er indtastet, præsenteres brugeren automatisk for relevante artikler og videoer tilpasset den aktuelle graviditetsuge.