NSP - Fødselsindberetning

Ingen kendte driftsproblemer

Fødselsindberetningsservicen gør det muligt for hospitalernes systemer at anmelde fødsler elektronisk til CPR/Den Elektroniske Kirkebog via National Serviceplatform (NSP).

OBS!

Den nyeste driftsstatus, driftsinformation og driftshistorik findes på NSPOP.

Gå til NSPOP

Brugere

Servicen bruges af:

  • jordemødre, som via deres fagsystemer registrerer oplysninger om fødsler
  • hospitalernes it-systemer, der sender anmeldelserne videre til CPR/Den Elektroniske Kirkebog.

Adgang

Fødselsindberetningsservicen ligger på National Serviceplatform.

For at kunne bruge fødselsindberetningsservicen skal organisationen have:

  • en NSP-serviceaftale med Sundhedsdatastyrelsen
  • en specifik aftale om brug af Fødselsindberetningsservicen
  • tilladelse til at udtage CPR-numre (krævet til selve fødselsanmeldelsen).

Derudover skal organisationens it-system kunne integrere med NSP efter gældende standarder. NSP-services kan kun bruges gennem system-til-system-integration – ikke via en almindelig browser.

Funktioner

Servicen understøtter jordemoderens digitale anmeldelse af fødsel i henhold til bekendtgørelsen om fødselsanmeldelser.

Servicen gør det muligt at:

  • anmelde fødsler elektronisk via hospitalets it-system
  • sende barnets fødselsdata samt morens og farens CPR-numre sikkert til CPR/Den Elektroniske Kirkebog.

Bemærk: Servicen understøtter ikke anmeldelse til den kommunale sundhedspleje.

Seneste driftsbeskeder

Akut 24/7